Ingredienser
- 1 æg
- 100 g sukker
- 2 ½ dl mælk
- 25 g gær
- 1½ tsk. salt
- ca. 450 g hvedemel
- 1 dl flydende margarine
Fyld
- Flydende margarine
- sukker
- kanel
- æg til pensling
- 2 spsk. perlesukker
Pisk æg og sukker til skum. Lad mælken blive håndvarm, rør gæren ud heri, tilsæt salt og hæld det i æggemassen. Derefter røres melet i, hold lidt tilbage, så dejen ikke bliver for fast fra starten. Rør derefter det blødgjorte smør i og sæt dejen til hævning et lunt sted. Lad den hæve til dobbelt størrelse.
Ælt dejen let igennem, tag en klump fra og fordel den i den smurt springform. Rul resten af dejen ud i en aflang plade. Fordel flydende margarine fra flaske svarende til 1-2 mm, drys med sukker og kanel og rul den sammen som en roulade. Skær rullen i skiver à 4-5 cm og læg dem i springformen.
Efterhæves, pensles med sammenpisket æg og drysses med sukker.
Bages ved 200° i ca. 30 min.
Comments are closed, but trackbacks and pingbacks are open.