Ingredienser

  • 100 g brun farin
  • 100 g sukker
  • 125 g blødt smør
  • ½ stang vanilje
  • 1 æg
  • 1 tsk bagepulver
  • 150 g hvedemel
  • ½ tsk groft salt
  • 65 g mandler eller hasselnødder
  • 175 g mørk chokolade

Sådan

Tænd ovnen på 175º

Rør brun farin, sukker og blødt smør sammen i en skål. Flæk vanillestangen og skrab kornene ud med spidsen af en lille kniv. Rør vanillekornene i smørblandingen. Slå ægget ud og rør det i. Bland mel, bagepulver og salt sammen i en skål. Rør det i dejen. Hak mandlerne. Hak den mærks chokolade i både små og store stykker. Bland chokolade og mandler i dejen.

Kom bagepapir på 2 plader. Tril kugler af dejen og sæt dem med god afstand på bagepladerne. Kuglerne flyder nemlig ud, når de bliver bagt.

Bag en plade ad gangen. Sæt bagepladen i midten af ovnen. Bag 10-11 minutter til kagerne er lidt brune i kanten. Lad dem køle af på pladen i 7-10 minutter til de er faste.