Der er to favoritter ved grillen: pølser og bøffer
Pølserne er hurtige og smagfulde, og de bringer glæde de fleste steder. Det kan være smart at prikke dem med en gaffel, så de kan komme af med deres overtryk uden at sprække. Brødene skal varmes med forsigtig. Der er meget sukker i og derfor bliver de hurtigt brændte.
Bøffen er en smule mere besværlig – og så alligevel ikke når først du har fået taget på stegetid og temperatur. Vær ikke bange for at lave den for rød. I værste tilfælde kan du give den noget mere. Men hvis du har overstegt bøffen, så er der ikke noget at gøre. Den vil være hård og grå hele vejen igennem. Noget kød kan smage godt alligevel, men det meste bliver kedeligt, når det får for meget.
Giv bøfferne godt med salt og peber – og masser af olie – og læg dem i en skål eller pose du kan tage med ud til grillen.
Husk at olien på grillen skal være rapsolie – ikke olivenolie. Den gemmer du til salaten.
Stegetid er en svært ting, men det handler om tykkelsen på bøffen og temperaturen på grillen. En mellemstor ribeye er noget andet end et elefantøre. Jo tyndere bøf jo hurtigere skal det gå.
Når grillen er godt varm og der er cirka 10 minutter til der skal spises lægger du bøfferne på. Lader dem svitse godt på hver side. Nu griller vi en mellemstor ribeye på måske 1½-2 cm i tykkelsen. Start med 1-2 minutter på hver side ved høj varme. Så vender du igen og sætter temperaturen ned. Luk låget i mellem hver vending. Efter 3-4 minutter på hver side ved lavere varme er du i mål.
Bliv bedre
Tryk på bøffen for at mærke konsistensen når du steger. Det kan KUN læres med erfaring. Prøv at forestille dig forskellen mellem at rykke på en rå bøf og en overstegt bøf. Det er den fornemmelse du skal have ind i fingrene.
Comments are closed, but trackbacks and pingbacks are open.