Kagecreme forbindes naturligvis mest med lagkage, men kan bruges i andre sammenhænge. Jeg har to favorit-varianter: vanille og cacao. Den med mokka har jeg ikke brugt så meget, fordi der som regel er nogen i selskabet, der ikke er til kaffe.

Vanillecreme

  • 2 ½ dl sødmælk eller kaffefløde
  • 2 æggeblommer
  • 2 spsk sukker
  • 2 spsk maizena
  • ½ tsk. vanillesukker eller kornene fra ½ stang vanille
  • ¾ dl piskefløde

Cacaocreme

  • 2 ½ dl sødmælk
  • 2 æggeblommer
  • 2 spsk cacaopulver til mælk
  • 2 tsk rigtig cacaopulver
  • 2 spsk maizena
  • ¾ dl piskefløde

Mokkacreme

  • 2 dl stærk kaffe
  • 1 æggeblomme
  • 2 spsk sukker
  • 1 spsk maizena
  • 50 g mørk chokolade
  • 2 ½ dl piskefløde

Sådan

Pisk hele balladen undtagen mælk og piskefløde sammen. Tilsæt mælken og kog cremen i 4 minutter. Når cremen er kølet af vendes flødeskum i. Det er så let, at man skal skamme sig, hvis man bruger creme-pulver.

Comments are closed, but trackbacks and pingbacks are open.