Når surdejen skal fodres, så bliver der jo altid noget der skal kasseres. Gem resterne og brug dem på fx knækbrød. Resterne kan fryses til du har nok eller du kan gemme dem i køleskabet, hvis det er for et par uger.
Ingredienser
- 150 g surdej
- 50 g groft rugmel
- 50 g grovvalsede havregryn
- 50 g solsikkekerner
- 75 g hakkede peanuts
- 20 g blendede hørfrø
- 30 g sesam
- 50 g græskarkerner
- 7 g salt
- 1½ tsk natron
- vand
Sådan
Rør alle ingredienserne undtagen bagepulver sammen og tilsæt vand til der kan røres uden den store modstand. Massen vil stivne noget i den efterfølgende pause fordi de tørre ingredienser suger noget af væden.
Lad dejen hvile i 15-30 minutter.
Dejen rulles ud mellem to stykker bagepapir så den fylder en bageplade. Det øverste stykke papir fjernes og knækbrødene bages i 20 minutter ved 180° med varmluft.
Nu skæres de stadig halvbløde knækbrød i ønskede størrelser. Her kan et pizzahjul være en god hjælp. Jeg skærer dem ofte i små stykker fordi vi har dem stående i en krukke til en hurtig snack. Bag videre i 5 minutter inden det nederste bagepapir fjernes og knækbrødene tørres færdige. Skru eventuelt ned på 50-75° hvis overfladen er blevet gylden før sprødheden er opnået.