Fantastisk saftig citronkage. Politik-kage på doping. Kan virkelig anbefales. Kan sagtens bages som muffins, blot lidt mere indviklet at ‘drizzle’ end når det er i én form.

Ingredienser

3 æg
170 g mel
2 tsk bagepulver
170 g rørsukker
170 g smør eller 135 g flydende margarine
Skal af 2 citroner
Evt. birkes

Glasur (Drizzle):
saft af de to citroner
110 g flormelis

Sådan

Smurt bageform på cirka 10*24 cm.

Pisk sukker og smør sammen. Tilsæt æggene et ad gangen, blommerne først. Tilsæt citronskal. Bland mel og bagepulver og vend det i dejen.

Bages ved 180° i 30-35 minutter.

Bland drizzle mens kagen bager.

Tjek om kagen er klar ved at prikke med en strikkepind. Kommer der ikke noget på pinden er kagen klar.

Brug strikkepinden til at prikke en masse huller i kagen – helt ned til bunden. Hæld glasuren over.