De traditionelle halve bagte kartofler får et ekstra pift hvis der tilsættes ost og hele gildet tilberedes i airfryeren. Flotte gyldne og som altid med airfryeren: MEGET SPRØDE!!! Men kan selvfølgelig også tilberedes i varmluftovn.
Ingredienser
- 1 tsk basilikum
- 1 tsk timian
- ½ tsk oregano
- 2 tsk persille
- 1½ kg kartofler
- salt og peber
- 3 spsk flydende margarine
- ¾ dl parmesan
Sådan
Skræl kartoflerne og skær dem i halve eller kvarte afhængig af hvad du er til. Put alle ingredienserne i en pose og ryst grundigt.
Den oprindelige opskrift lyder at man skal lægge et stykke bagepapir i kurven i airfryeren, men så ryger idéen med at overskydende fedt kan løbe af, så jeg prikker huller i bagepapiret med en spids stegegaffel (bare noget der laver større huller end en kødnål kan).
Kartoflerne skal have 20 minutter i 20 minutter. Vend i kartoflerne (eventuelt ved at ryste kurven) midtvejs.
Velbekomme c”,)
TIP: I stedet for den til tider syrlige parmesan kan det anbefales at bruge Grana Padano der har en mildere smag.
Comments are closed, but trackbacks and pingbacks are open.