Ingredienser

(to personer)

  • 125 g durummel (erstat op til 40 g med rug for et grovere resultat)
  • 40 g surdejsrest
  • 1 æg

Sådan

Bland ingredienserne og ælt til dejen er homogen.

Dæk til og stil i køleskabet i mindst 30 minutter.

Rul dejen tyndt ud – fx i managryn eller rugmel. Dejen er dejligt elastisk, så kan holde til en del. Snit fx i tynde strimler og spred dem på bordet eller hæng dem over kagerullen indtil de skal koges. Kan også skæres i firkanter og bruges til lagsagne. Det kræver 3 portioner dej til en god portion lagsagne.

Tag en stor gryde med vand, rigeligt med salt og lidt olie. Kog pastaen i 5-6 minutter til den har den ønskede konsistens. Husk at kogetiden er afhængig af hvor brede strimler pastaen skæres i.