En roulade kan varieres i fyld lige som en lagkage. Nogle er til ‘med syltetøj’ – andre ikke. Nogle vil hellere have en chokoladecreme i stedet for vanillecreme. Se flere idéer til cremer under Kagecreme.

 

Ingredienser

3 æg

125 g sukker

1 spsk koldt vand

50 g hvedemel

50 g kartoffelmel

½ tsk hjortetaksalt

 

Sådan

Æggene piskes luftige, og sukkeret piskes i, til det skummer. Vandet piskes i. Mel og hjortetaksalt blandes og vendes forsigtigt i. Dejen hældes i en bagepapirform (ca 30×40 cm) og bages ca 5 minutter ved 225º. Bunden afkøles lidt, vendes efter kort tid ud på sukkerdrysset bagepapir og afkøles helt; stadig med papirformen på. Læg evt et fugtigt klæde over under afkølingen, så slipper formen lettere. Creme og evt marmelade smøres ud på bunden. Rouladen rulles sammen på den lange led.

Comments are closed, but trackbacks and pingbacks are open.