Ingredienser
- 125 g smør
- 2½ dl vand
- 125 g mel
- Knivspids salt
- 1 tsk sukker
- 4-5 æg
Sådan
Kog vand og smør op. Tilsæt melet på én gang og rør godt til dejen er blank og slipper. Tag gryden af varmen og lad dejen køle lidt.
Pisk æggene lidt sammen et ad gangen og pisk dem i dejen lidt efter lidt. Pisk godt mellem hvert æg. Dejen skal være så fast, at den ikke flyder ud, når den sættes på pladen.
Sæt dejen på bagepapir med to spiseskeer. Til boller skal ’klatten’ være ca som en stor valnød. Placeres med god afstand. Der bliver to plader boller eller én kringle af denne portion.
Bag kagerne i ovnen i 20-30 minutter ved 200° midt i ovnen. De må ikke forstyrres de første 15 minutter (så falder de sammen). Når de er ved at være færdige tages en bolle ud af ovnen. Falder den sammen, skal de have lidt længere. Klip bollerne op så snart de kommer ud af ovnen – så bliver de ikke så bløde.
Husk kagecremen >>>>>